KONCERTER
I år er det 25 år siden Næsby Kirkes Kor så dagens lys. I den anledning vil vi afholde en weekend for tidligere korsangere ved kirken, hvor vi vil synge nogle af de ”gode gamle” og afslutte med en lille uformel koncert søndag efter gudstjenesten.
Jeg har forsøgt at finde frem til så mange gamle sangere som muligt, men det er jo ikke nemt at finde alle. Så hvis DU eller én du kender ikke har fået en invitation, så skynd dig at sende en mail til organist@fjern-dette.c.dk, så vil jeg straks råde bod på det! Du er lige velkommen om du har sunget her i 10 år eller i 3 måneder. Selvom du måske ikke har mulighed for at deltage, vil jeg gerne høre fra dig alligevel!
De bedste hilsner fra Anne (som, tro det eller ej, er her endnu…!).
Næsby Kirkes Kor
– 25 år
I år kan Næsby Kirkes Kor fejre 25-års jubilæum. Jubilæet bliver markeret med en lille koncert af ca. en halv times varighed søndag den 3. oktober efter gudstjenesten.
Ved koncerten medvirker ”gamle” korsangere fra årene der gik.
Trompet og orgel
Tirsdag den 28. september kl. 19.30 er der koncert i Næsby Kirke med trompetisten Rolf Persson og organist Anne Buch Sørensen.
Rolf Persson har en stor og omfattende karriere, både som udøvende musiker og som pædagog. Han har fra 1985 til 2008 været ansat som trompetist i Odense Symfoniorkester, hvor han har haft adskillige soloopgaver.
Han er ansat som lærer i trompet bl.a. ved Det Fynske Musikkonservatorium og dirigent for bl.a. Odense Pigegarde og for 6. Juli Garden i Fredericia, hvorfra han i 2004 modtog Fortjenstmedalje i Guld, ”som påskønnelse af modtagerens særdeles bemærkelsesværdige og engagerede kulturelle og sociale indsats”.
Rolf Persson er en særdeles dygtig musiker, som har samarbejdet med så forskellige folk som bl.a. Kim Sjøgren, Kurt Ravn, Sascha Dupont og Johnny Reimar.
Rolf Persson er også en del af den dygtige og underholdende Modern Brass Quintet, som gæstede Næsby Kirke for et par år siden; men nu bliver der altså lejlighed til at høre ham solo.
Programmet, som varer ca. 1 time, vil være afvekslende og indeholde både gamle kendte satser og nyere ting. Lidt for enhver smag. Der er gratis adgang til denne koncert.
 
| |
Rolf Persson Violon - banden