Du er her: 
søndag31mar2019

Forårskoncert med Pigekoret, Børnekoret og Spirekoret

søndag31mar2019 kl. 15:00 - 16:00

Søndag den 31. marts kl. 15 vil kirken blive fyldt af dejlig sang, når alle kirkens kor medvirker i en fælles forårskoncert. 

Der vil være lejlighed til at høre sang på alle niveauer fra den spæde begyndelse i Spirekoret, som rummer de helt små korbørn på 6-9 år til de mere erfarne sangere i Pigekoret. 

Hver aldersgruppe har noget at byde på fra de små med deres umiddelbare sangglæde og engagement til de ældste med deres smukke klang. Det vil være med til at give en god variation i programmet, som vil bestå af sange bl.a. om forår, hyldefolk og nisser! 

Der er gratis adgang til koncerten, som vil vare en lille times tid, og alle er meget velkomne.