Du er her: 
lørdag24okt2020

Marie Brixtofte om et liv med en alkoholisk far og sorgen ved tabet.

lørdag24okt2020 kl. 10:00 - 11:00

Marie Brixtofte fortæller om sin opvækst med den landskendte politiker og borgmester i Farum, Peter Brixtofte, hvis alkoholmisbrug prægede hele familiens liv igennem mange år indtil hans død i 2016. Vi indleder med en kop formiddagskaffe, hvorefter Marie holder sit åbenhjertige og rørende foredrag ad 2 gange 45 minutter inkl. en kort pause. Kl. 12.00 er der frokost inkl. øl og vand. 

Når den er indtaget, skal vi lytte til en rigtig solstrålehistorie, da vores kirketjener, Leif Skovlund Madsen, vil fortælle om sin vej til ædruelighed på nu 22. år. Der vil være mulighed for efterfølgende at blive og tale med både Marie og Leif, hvis nogen har spørgsmål eller lignende. 

Pris for foredrag og frokost: 50 kr. kontant eller via MobilePay. Der er ingen tilmeldingskrav, men hvis man ved, at man kommer, må man gerne ringe til kirkekontoret og melde sig til, så vi får et bedre overblik over serveringen.