Du er her: 

En Sommersalme ved sognepræst Dennis Jessen Jørgensen

Sommeren er ved at være på sit højeste her i august og derfor synes jeg, det er på sin plads lige at stifte bekendtskab med en salme der oprindeligt blev skrevet af Paul Gerhardt. Han regnes for en af de betydeligste tyske salmedigtere ved siden af Martin Luther.

Paul Gerhardt var en evangelisk- luthersk teolog som voksede op under 30 års-krigen, hvor både pest og krigens rædsler satte sit præg. Han var 44 år, da han blev præst i Mittenwalde uden for Berlin. I 1657 blev han diakon ved Nicolaikirken i Berlin. Han virkede dér, indtil han i 1666 blev fyret, efter at han som luthersk-ortodoks teolog havde nægtet at acceptere, at den reformerte kurfyrstes forordninger om kirke og tro skulle adlydes frem for de lutherske bekendelsesskrifter. Han virkede herefter i nogle år som privatlærer, indtil han fik stillingen som ærkediakon i Lübben, som ligger i Spreewald uden for Berlin. Paul Gerhardt døde i Lübben, i 1676. 

Oprindelig havde Paul Gerhardts tyske udgave af salmen hele 15 vers. Men i Christian M. Kragballes danske udgave undlades en række dyrebeskrivelser, sådan at ”Gak ud, min sjæl betragt med flid” kun rummer 8 vers, hvoraf mange domineres af havebilleder. Billedet af den udplantede blomst i Paradisets have er muligvis inspireret af Kragballes samtidige Hans Christian Andersens eventyr om ”Historien om en moder”, hvor døden plantede ”alle vor Herres blomster ud” i det store drivhus i Paradisets have – og hvert menneske har ”sit livstræ eller sin blomst”. 

Salmen bærer præg af Poul Gerhardts forsynstro, dvs. troen på at Gud i sidste ende vil lade alting virke til fordel for dem, der hører ham til. Derfor kan naturens planter og træer og markens gyldne høst varsle om den kommende frelse i Himlen. Naturens egne eksempler lader os fatte håb om en fremtid i Guds evighed. 

 

726 / Gak ud, min sjæl, betragt med flid 

© Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 

Mel.: Genève 1551 

Nathan Söderblom 1916 

1. Gak ud, min sjæl, betragt med flid 
i denne skønne sommertid 
Guds underfulde gaver! 
Se, hvor hvert lille blomsterpar 
sig yndefuldt nu smykket har 
på marker og i haver! 

2. Hvert træ nu pranger med sit løv, 
og jorden dækker til sit støv 
med sommergrønne klæde, 
og skønnere er liljens dragt 
end Salomon i al sin pragt 
på gyldne kongesæde. 

3. Højt svinger sig de lærker små, 
og duerne fra dunkle vrå 
i skov og mark sig fryder, 
og nattergalen, hør engang! 
nu synger glad sin vekselsang, 
så bjerg og dal genlyder. 

4. Hver hvedemark om gylden høst 
nu varsler til den gamles trøst 
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde. 

5. Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde! 

6. Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer. 

7. Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære! 

8. Og, Fader, når du ejegod 
oprykker blomsten med sin rod 
for bedre den at gemme, 
o, plant mig da, og giv mig læ 
ved livets væld, af livets træ 
i Paradis derhjemme! 

Paul Gerhardt 1653. 

Chr. M. Kragballe 1855. 

 

 

Del dette: